Værelser
Vi har fire værelser i Møllehusets Bed & Breakfast. Møllerens fine stue i stueetagen, og de tre andre værelser på 1.sal.
For alle bookinger gælder det, at der gives 10% rabat ved 3 eller flere sammenhængende overnatninger.
Allerede når du kommer ind i huset, vil du fornemme det rare og sunde indeklima.
1.sal er helt nyrenoveret med trægulv over det hele. Alle vægge er ler-vægge og rummene er varmet op med vægstrålevarme. Ler renser luften, sørger for en konstant og behageligt luftfugtighed, og afskærmer samtidig for elektromagnestiske strålinger.
Værelserne er enkelt og stilfuldt indrettet.
Der er et stort fællesareal med gode siddemuligheder, et lille køkken med kogeplade, mikroovn, køleskab og bestik og service til 8 personer, og et lille legehjørne til børnene. Fra fællesarealet har gæsterne en god udsigt til Havnbjerg Mølle, og fællesrummet inviterer til samvær, hyggesnak og gode timer i fællesskab.